Der lyder råb oppefra. Vores forældres forbløffede ansigter ser ned på os, og lige nu er de det eneste, der kan få os til at stoppe. De har lige været på kirkegården, hvor de for et år siden begravede deres vidunderlige søn, der kun blev tyve år. Nu ligger den resterende og knapt så heldige del af søskendeflokken og tæver løs på hinanden på køkkengulvet. Ingen respekt, ingen stille sorg. Ingen ...